Minister præsenterer handlingsplan for ulve

- Vi er ikke i mål endnu, lyder reaktionen på regeringens handlingsplan fra Anders Kjær, viceformand i Landbrug & Fødevarer og formand for Familielandbruget.

Der er brug for skarpere og mere forebyggende regulering, der beskytter husdyr og lokalsamfund, før skaden sker – ikke først bagefter. Og så er der brug for klare regler for erstatning, når det kommer til tab efter et angreb, mener Anders Kjær.

- Man skal ikke stå op hver dag med ondt i maven og med en frygt for, at ulven har maltrakteret græssende dyr på markerne. Det er uholdbart for os alle sammen. Derfor er jeg også glad for det politiske fokus, der nu er kommet på sagen. Det er positivt, at regeringen vil give bedre muligheder for at regulere ulvene, men vi havde gerne set en regulering, der løste problemet inden et angreb, siger han i en pressemeddelelse.

TV 2 har spurgt Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne, om hun er tilfreds med de nye udvidede muligheder for at skyde ulve.

- Enhver ulv, der bliver skudt, synes jeg jo, er positivt. Men jeg synes jo, alle ulve skal væk, siger hun.

- Det her er en lille bitte start, men det er slet ikke nok, fordi ulven skaber enormt stor utryghed, i det vestjyske især. Det betyder jo også, at det kan være svært at holde husdyr, når der er rigtig mange får, der bliver skambidt og aborterer. Det er meget generende.

Danmarksdemokraternes formand mener, at mange af ministerens tiltag lyder som noget, regeringen har udtænkt i de københavnske saloner. For eksempel harcelerer Inger Støjberg over tiltaget, der handler om at uddanne vestjyderne til mødet med ulven.

- Det er jo ikke mennesker, der skal uddannes til at møde en ulv. Det er ulven, der skal væk. De skal aflives alle sammen. Jeg synes stadig, at man er mere på ulvenes side end på befolkningens.

Jørgen Blazejewich er fåreavler ved Holstebro. Han har får flere steder, blandt andet på Skive-egnen. Her har han henover weekenden to gange været udsat for ulveangreb med ni døde får til følge.

Naturstyrelsen kommer med den endelige vurdering senere på dagen, men Jørgen Blazejewich er ikke i tvivl om, at det er ulve, der har angrebet hans dyr. Det er klassisk ulveadfærd, mener han. Rovdyret er gået ind i bugen af fårene og har ædt indvoldene.

- Alt, hvad der kan hjælpe på det her område, er kærkomment, siger fåreavleren efter at have fulgt med i pressemødet.

- Det skal være enklere at få lov at skyde en ulv, men jeg har min tvivl i forhold til, om der bliver skudt ulve med de nye tiltag. Ulvene må gerne være her, men jeg mener, at de skal reguleres, siger Jørgen Blazejewich til TV 2. 

- Jeg er optaget af, at at vi passer godt på mennesker, hvor vi bor, og at husdyrholderne får bedre mulighed for at passe deres husdyr, siger Jeppe Bruus (S).

Den nye formodningsregel betyder, at hvis der har været et angreb eksempelvis bag et ulvesikret hegn, og der kommer et til i området, så kan man nu gå ud fra, at det er den samme ulv, der har lært et trick til at forcere hegnet. Dermed kan man få lov at regulere den.

- Men det er klart, at vi skal have flere ulvesikrede hegn, siger Jeppe Bruus.

- For det er et godt værn imod de angreb, vi ser. Hvis der er ulve, der angriber bag de hegn, så skal de også kunne reguleres. Og det er det, jeg åbner for nu. 

Ministeren fremhæver også de lokale ulveværn, der skal oprettes, hvor lokale skal være "meget, meget orienteret", om hvad der foregår, og i tæt dialog med myndighederne, så man hurtigt kan skride til handling.

Og der skal være kort sagsbehandlingstid. Det skal være et spørgsmål om dage.

Jeppe Bruus uddyber over for TV 2, at byer som Oksbøl kan sætte rævelys op i en zone omkring byen, som skal få ulvene til at holde sig væk. Så kan man skræmme den væk med lyde.

Og hvis intet af det virker, så kan man få tilladelse til at skyde ulven, hvis den bliver ved med at komme.

Det er anderledes end i dag, hvor man skal bevise, at der er tale om den samme ulv, før den kan kaldes en problemulv – og man altså kan få lov at skyde den.

Nu går man over til en formodningsregel.

- Hvis man skulle gå ud og dna-teste den ulv, så behøver man ikke at være ekspert for at forestille sig, at det er meget svært at skabe en forandring, siger Jeppe Bruus.

Pressemødet er slut. TV 2 arbejder på at få en ekstra kommentar fra ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus (S).

Ministeren har længe haft et ønske om at gøre det nemmere at skyde ulve, der bevæger sig ind i byerne, eller som bruger landmænds marker som et tag-selv-bord.

Det har "krævet noget politik", som han siger, at "trykteste", om det nu også var så svært, som folk sagde, at ændre definitionen på en problemulv.

- Jeg er ikke færdig med at blive inspireret af, hvad man gør andre steder, og om man har yderligere muligheder, siger Jeppe Bruus.

Derudover afventer man, at Europaparlamentet skal godkende, at man kan regulere ulvene, hvis bestanden er stor nok til at kunne regulere sig selv.

Mange husdyravlere er tilbageholdende med at opstille ulvesikrede hegn om deres marker. Men det bliver de ganske enkelt nødt til, lyder det fra ministeren, hvis de vil undgå, at ulvene tager for sig af de små husdyr som for eksempel lam.

- Man er nødt til at passe noget bedre på sine dyr og bruge de foranstaltninger, der er, siger Jeppe Bruus.

Jeppe Bruus fortæller, at der har været forslag fremme om at få nogen til at gå rundt med softguns og paintballpistoler og skyde ulvene i byen.

- Ulven skal have lov til at være, hvor den er, og leve i fred. Hvis den skal reguleres, så skal det foregå på en måde, der er forsvarlig og ordentlig, siger ministeren.

Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet, skal være en del af den såkaldte mini-trepart, der skal komme med anbefalinger til styrket beskyttelse af husdyr og bedre muligheder for at få kompensation til ulvesikre hegn.

Han fremhæver, at det handler om, hvordan vi får den bedste sameksistens til at fungere.

Claus Lind Christensen, formand for Dansk Jægerforbund, understreger også, at "ulven er en del af den danske og den nordvesteuropæiske natur".

Vardes borgmester, Mads Sørensen (V), er glad for de nye tiltag, siger han.

De vil gøre det nemmere at komme efter de ulve, "der ikke kan finde ud af at være ulve". Altså dem, der ikke er sky, men bevæger sig for tæt på byerne.

Det skal ikke være sådan, at man ikke tør lade sin barnevogn stå udenfor i Oksbøl, understreger han.

1. Bedre muligheder for at regulere ulve, der færdes i byområder: Ulve, der færdes i byområder, selvom man forsøger at skræmme dem væk, vil fremover blive kategoriseret som en problemulv. Og dem kan man regulere – altså skyde – i en zone uden for byen. 
2. Frivillige ulveværn: Der skal uddannes lokale frivillige til at skræmme ulve væk fra byområder. De kan blandt andet opsætte rævelys eller skræmme ulvene væk med andre midler. Hvis det ikke er nok, kan myndighederne give lov til at regulere ulven til en person med jagttegn. 
3. Mere information til borgere i områder med ulve: Folk, der bor i områder, der er plaget af ulvebesøg, skal have bedre information om, hvordan de skal forholde sig, og hvad der bliver gjort ved problemet. 
4. Ulve, der angriber husdyr bag ulvesikrede hegn, skal kategoriseres som problemulve. De må derefter reguleres, hvis de forcerer eller prøver på at forcere et ulvesikret hegn i samme område. 
5. En såkaldt mini-trepart skal præsentere anbefalinger til styrket beskyttelse af husdyr i områder med ulve og bedre forvaltning af hegn og kompensation. 
6. Regeringen støtter, at ulvens beskyttelse lempes i EU-regi. Det vil gøre det nemmere at indføre jagt på ulven, når den er i det, der kaldes "gunstig bevaringsstatus".

- Ulven er fredet og skal have lov at leve i fred, understreger Jeppe Bruus.

Men der skal altså være en bedre balance, siger ministeren, så det bliver nemmere at afholde ulvene fra boligområder og husdyr.

Ulvesikrede hegn skal komme flere fåreavlere og lignende til gode.

Der afsættes derfor i alt cirka 15 millioner kroner i år og næste år til at sikre tilskud til ulvesikrede hegn og vedligeholdelse af dem.

Det bliver nemmere at kategorisere en ulv som problemulv, som man må regulere. Altså skyde.

De nye regler træder i kraft med det samme. Og de betyder, at man fremover antager, at det er samme ulv, der angriber eksempelvis en fåreflok, hvis det er sket før.

Hidtil har man skullet bevise, at der var tale om den samme ulv, og det betød i praksis, at ingen ulv er blevet kategoriseret som problemulv. En ulv, som man altså må skyde.

Det har gjort indtryk på ministeren at møde dem, der er påvirkede af ulvene i hverdagen, fortæller han.

Nu er han her igen, siger han, for at give en status på situationen og for at fortælle om en ny handleplan.

- Status er, at der er kommet flere ulve, og status er samtidig, at myndighederne har ikke været gearet til at håndtere den utryghed, det har medført, siger Jeppe Bruus.

- Mit mål er klart: Ulven er kommet til Danmark, og vi skal finde ud af, hvordan vi skaber en god sameksistens. Det må aldrig gå ud over danskernes tryghed og husdyravlerene.

Jeppe Bruus byder velkommen til pressemødet om ulven.

Noget tyder på, at der måske allerede foregår en uautoriseret regulering af ulvene i Danmark. 20 ulve er nemlig forsvundet, siden den første ulv blev observeret herhjemme i 2012, påpeger forskere ved Aarhus Universitet.

De har kaldt faldet i ulvebestanden “kryptisk dødelighed, højst sandsynligt ulovligt drab”.

Hos den ulve-begejstrede forening 'Ulvetid' medgiver formand Ole Pedersen, at han ikke har nogen “rygende pistol”. Men: 

- Vores teori er, at de bliver skudt i nattens mulm og mørke, har han sagt til TV 2.

Se også

20 ulve er forsvundet sporløst – partier vil hæve straffen for ulovlig jagt