Vindstuvning er ophobning af vand langs med kysten som følge af vedvarende pålandsvind.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet vindstuvning er beslægtet med tysk Windstau, hvor Stau betyder 'stilleståen' eller 'trafikprop'.
Vindens træk langs den åbne havoverflade sætter gradvis en havstrøm i gang i vindens retning. Strømmen er først begrænset til det allerøverste vandlag, men forplanter sig efterhånden til dybere lag. Vindens direkte effekt er dog begrænset til de øverste ca. 100 meter og ofte mindre end det.
Når den vinddrevne transport af vand når ind mod land, stiger vandstanden langs kysten. På udsatte kyststrækninger kan en længerevarende kraftig storm forårsage stormflod.
Vindstuvning er den vigtigste årsag til forhøjet vandstand langs de danske kyster. Fænomenet er mest udtalt langs med Nordsøkysten, hvor vind fra den vestlige sektor forskyder Nordsøens samlede vandmasse mod øst og direkte ind mod kysten. Andre steder har kysten en udformning, der gør, at vindstuvningen virker indirekte, og flere kyststrækninger i de indre danske farvande kan fx opleve forhøjet vandstand ved fralandsvind. Dette regnes stadig som en effekt af vindstuvning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.