Skarkos. De udgravede bygninger på den øverste del af bakken. Foto fra 2014.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Skarkos er navnet på en bronzealderbosættelse, der er beliggende på den kykladiske ø Ios. På grund af bosættelsens velbevarede tilstand og størrelse er Skarkos et af de vigtigste nyere arkæologiske fund i Det Ægæiske Hav og især indenfor øgruppen Kykladerne. Det er den indtil videre første kendte større bosættelse fra tidlig kykladisk tid, tusind år ældre end den vigtige mellemkykladiske bosættelse Akrotiri Thera på den kykladiske ø Santorini.

Bronzealderbosættelsen Skarkos (Skárkos) ligger på den kykladiske ø Ios, omkring en kilometer nordøst for byen Chora på en bakke i det mest frugtbare område på øen. Foto fra 2013.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

De arkæologiske udgravninger af Skarkos

Bygningsfragmenter. Foto fra 2014.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Bronzealderbosættelsen Skarkos (Skárkos) ligger omkring en kilometer nordøst for byen Chora på en bakke i det mest frugtbare område på Ios, i umiddelbar nærhed af en af de mest sikre naturlige havne på Kykladerne.

Bakken var omgivet af stenmure af den type, som er karakteristisk for det græske landskab, mens den øvre del af bakken var tom og klippefyldt. Efter de første arkæologiske overfladeundersøgelser i 1985 blev området udgravet i perioden fra 1986 til 1997 under varetagelse af Eforatet for Kykladernes Oldtidssager (Eforeía Archaiotíton Kykládon).

Udgravningerne i Skarkos kunne påvise kontinuerlig menneskelig tilstedeværelse på stedet fra tidlig kykladisk tid til senantikken. Dog stammede de dominerende bygningsrester fra en stor, velstående bosættelse fra den tidlige kykladiske tid fra 2700 til 2300 f.v.t., en periode som tidligere hovedsageligt har været kendt gennem fund fra begravelsespladser. Bosættelsen dækker et areal på 11.000 m2 og den skønnes at have været beboet af omkring 200 til 300 mennesker.

Skarkos-bosættelsen

Såkaldte Pithoi, store velbevarede forrådskrukker fra tidlig kykladisk tid, omkring 2500 f.v.t., blev fundet i bosættelsen Skarkos. Foto fra 2024.
Af /Det Arkæologiske Museum på Ios (Archaiologikó Mouseío Íou).
Licens: CC BY SA 4.0

Bosættelsen er bygget på terrasser, der følger bakkens naturlige konturer. Selve bebyggelsen dækkede hele den øverste del af bakken. Det tætte bolignetværk forløber langs to store centrale gader på op til 2 meter i bredden, som omgiver toppen af bakken. Vinkelret på disse to hovedfærdselsårer fører kortere gader fra foden af bakken til toppen og omvendt. Vejnettet omfatter bygningsenklaver, der hver omfatter to til otte bygninger. De 55 bygninger, det indtil videre er tale om, fremviser toetagers strukturer med rummelige indgange, stentrapper, brolagte gulve på første sal, indbyggede skabe og kommoder lavet af skifer.

Bygningerne er hovedsagelig private boliger og viser bemærkelsesværdige ligheder med hensyn til intern indretning og brug af rummene. De har normalt en stueetage og en overetage og har gårdhaver indhegnet med høje stenmure. Hver bygning omfatter områder til særlige aktiviteter, som madlavningsområder i stueetagen eller i gårdhaven og områder til opbevaring af landbrugsprodukter eller husholdningsartikler, normalt på øverste etage. Der er desuden udgravet en bygning, hvis primære anvendelse må betragtes som et marmorværksted, hvor figurer og vaser blev udført af lokal hvid og blå marmor.

Bevaringen af Skarkos tildeles Europa Nostra-prisen i 2008

I årene fra 2003 til 2009 blev Skarkos-området endeligt konserveret og bevaret og gjort tilgængeligt for offentligheden under ledelse af Eforatet for Kykladernes Oldtidssager. I 2008 modtog Skarkos Europa Nostra-prisen indenfor kategorien bevaring af fortidsminder.

I 2008 modtog Skarkos Europa Nostra-prisen indenfor kategorien bevaring af fortidsminder. Foto fra 2014.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Fundene

De udgravede fund afspejler, ligesom bygningerne, en ret avanceret livsstil for en befolkning i Det Ægæiske Hav i midten af 2000-tallet f.v.t. Det drejer sig om en stor mængde lertøj, opbevarings- og køkkenredskaber tillige med stenredskaber og værktøj. Derudover blev der fundet marmorfigurer samt metal-, knogle- og lergenstande. Fundet af knogler fra får, geder og svin samt frø fra korn, bælgfrugter og frugter tyder på en landbrugsøkonomi.

Lokalt bordservice fra Skarkos i form af keramikskåle. Skålene stammer fra tidlig kykladisk tid, omkring 2500 f.v.t. Foto fra 2024.
Af /Det Arkæologiske Museum på Ios (Archaiologikó Mouseío Íou).
Licens: CC BY SA 4.0

Tidlig ægæisk samhandel

Dekorerede potteskår fra bosættelsen Skarkos på Ios. Ud fra bemalingerne kan det påvises, at skårene stammer fra bosættelser på andre kykladiske øer. I dette tilfælde fra Fylakopi på Milos, Agia Irini på Kea og Akrotiri Thera på Santorini. Foto fra 2024.

Af /Det Arkæologiske Museum på Ios (Archaiologikó Mouseío Íou).
Licens: CC BY SA 4.0

Blandt fundene i Skarkos kan også påpeges færdiglavede produkter, som var blevet importeret til Ios fra andre kykladiske øer, fra det græske fastland, fra Kreta eller andre regioner i Det Ægæiske Hav. Dette viser at bosættelsen spillede en aktiv rolle i datidens maritime handel. Fx er flere stenkar udført i materialer, der ikke findes på Ios. Det samme gælder kunstfærdigt håndværksmæssigt fremstillet keramik, hovedsageligt bordservice, kander, krukker, kar og øser. Stort set alle fund fra udgravningerne bliver i dag opbevaret i Det Arkæologiske Museum på Ios (Archaiologikó Mouseío Íou) i Chora, som åbnede for offentligheden i 1999.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig