|
betydning |
xiāng |
'hjemsted' |
xiáng |
'detaljeret' |
xiăng |
'overveje' |
xiàng |
'elefant' |
mens manglende tonemærke betyder neutral tone. I praksis udelades tonemarkeringen dog oftest helt i ikke-lingvistisk litteratur. Det er, undtagen i de kursiverede ord i denne tekst, også tilfældet i Den Store Danske.
Ordforråd. Som i de gamle kinesiske sprog har hver stavelse i standardkinesisk på få undtagelser nær en betydning, dvs. at den er et morfem. Ingen betydning kan derfor generelt angives ved mindre end en stavelse. Mange af disse enstavelsesmorfemer kan optræde selvstændigt, andre må indgå i sammensætninger for at danne ord; fx er tiĕlù 'jernbane', dannet af to frie enstavelsesord, tiĕ 'jern' og lù 'vej', mens yĭzi består af yĭ 'stol', et morfem, der som talt form ikke længere forstås isoleret, og af navneordssuffikset zi. Undtagelser er et lille antal gamle, vist oprindelig ikke-kinesiske ord, der består af flerstavelsesmorfemer, såsom húdié 'sommerfugl', hvor hverken hú eller dié i sig selv har nogen betydning, samt mange låneord indført i 1900-t., især egennavne, fx Shāshìbĭyà 'Shakespeare'.
Ordklasser. Kinesisk er stadig et stort set isolerende sprog, hvor ord ikke ændres efter bøjningskategorier som køn, tal, kasus, tempus eller modus; ordklasser må derfor defineres på grundlag af ordenes syntaktiske fremtræden. Man kan skelne mellem to store hovedklasser, nominelle ord og verbale ord, der bl.a. adskiller sig ved, at kun sidstnævnte kan negeres med adverbiet bù 'ikke'; hertil kommer adverbier, konjunktioner, partikler og udråbsord.
Nominelle ord omfatter bl.a. substantiver, pronominer, tal- og måleord. Substantiver har normalt ingen flertalsform, og de kan kun tælles vha. et måleord, fx gè i yíge rén 'et-styk menneske', sānge rén 'tre-styk(ker) menneske'. Partiklen men, som angiver flertal, bruges dog undertiden ved substantiver, der betegner mennesker, man er venligt stemt overfor, fx háizi 'barn, børn', háizimen 'børn', og den er obligatorisk ved personbetegnende pronominer i flertal, fx nĭ 'du, dig', nĭmen 'I, jer'. Der er fire personlige pronominer, wŏ 'jeg, mig', nĭ 'du, dig', tā 'han, ham, hun, hende, den, dem' samt en høflig form nín 'De'. Partiklen men kan ikke forekomme ved nín og ved tā kun, når pronominet refererer til mennesker. Såkaldt dominerende genitiv angives ved partiklen de, mens domineret genitiv oftest er umarkeret, fx wŏ de chē 'min bil', wŏ mā 'min mor'.
Verbale ord omfatter adjektiver, verber og præpositioner. Adjektiver kan til forskel fra verber bestemmes af gradsadverbier, fx hăo 'god', hĕn hăo 'meget god'; de ligner verber ved at fungere prædikativt uden brug af 'at være', fx tiānqì hăo 'vejret (er) godt'. Verber kan indgå i sammensætninger med adjektiver eller andre verber, som viser resultat eller retning, fx chīwán 'spise-færdig' og nálái 'tage-komme', dvs. 'hente'. Sådanne konstruktioner kan yderligere udvides med infikserne de eller bu, hvorved de bliver potentielle, fx chīdewán '(at) kunne spise færdig' og nábulái 'ikke at kunne hente'. Til verber kan der knyttes aspektsuffikser, der markerer handlingerne som begyndende, afsluttede, erfarede eller vedvarende, fx chīle 'have spist', chīzhe 'i færd med at spise'. Et klassisk demonstrativt pronomen shì 'dette, disse' fungerer i moderne standardkinesisk som kopula 'at være', fx tā shi Dānmài rén 'han er dansker'.
Partikler har ligesom suffikser kun grammatisk betydning. Nogle markerer en frases struktur, fx hĕn hăo de rén 'et meget god menneske', hvor de markerer hĕn hăo som bestemmelse til rén; andre knytter sig til en hel sætning og gør den til en opfordring, et spørgsmål eller andet, fx chī 'spise' over for chī ba 'spis!' og xià yŭ 'falde regn' over for xià yŭ ma 'regner det?'. Le kan foruden som verbalsuffiks optræde som sætningspartikel med betydningen 'ny situation', fx bú xià yŭ 'det regner ikke' over for bú xià yŭ le 'det regner ikke mere'.
Syntaks. Sætningsleddenes indbyrdes forhold fremgår især af ledstillingen. Substantiver har som subjekt gerne bestemt og som objekt ubestemt reference, fx kèrén lái le 'gæsten/gæsterne er kommet' over for lái kèrén le '(der) er kommet en gæst/gæster'. Tal, tid og diatese kan præciseres leksikalt, men angives oftest ikke. Yú chīwánle betyder således 'fisken(e) har/havde/er/var spist op' alt efter antal fisk, udtalelsens aktualitet, og efter om den gælder akvariefisk, der bør fodres, eller en mulig middagsrest i køleskabet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.