Gips, calciumsulfat, sammen med anhydrit det almindeligste sulfatmineral i naturen. Gips er farveløst, hvidt til gråt, gulligt eller lyserødt; hårdheden er 2, massefylden 2,32 g/cm3. Gips krystalliserer monoklint og spalter efter tre retninger med én hovedretning; velformede krystaller udviser perlemors- til glasglans på spaltefladerne. Den farveløse type (selenit, marieglas) bruges bl.a. til optiske formål, mens massive, finkornede former (se alabast) benyttes som ornamentsten.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet gips kommer af græsk gypsos 'gips, kridt'.
Gips forekommer hyppigst som evaporitaflejringer afsat fra havvand eller søer, hvor det sammen med stensalt (halit) og andre evaporitmineraler ofte findes i tykke bænke over store områder (se også evaporit). Gips kan også dannes ved omdannelse af anhydrit; tykke gipsaflejringer af denne type findes fx, hvor en salthorst når op i grundvandszonen, hvorved en såkaldt gipshat dannes under opløsningen af saltet.
Gips forekommer almindeligt over hele Jorden og findes i Danmarks undergrund hyppigt sammen med andre evaporitter fra Sen Perm (ca. 256-245 mio. år før nu) og Sen Trias (ca. 235-208 mio. år før nu).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.