Inden krigen blev jødiske flygtninge i stort antal interneret i lejre i europæiske lande. Nogle kom efter nogen tid videre til fx USA, der grundet strenge immigrationslove dog kun modtog ca. 30.000. Andre kom til Storbritannien, hvor de blev anbragt i interneringslejre. Ved krigens ophør var flygtningeproblemet kolossalt, og fx Danmark modtog 200.000 flygtninge, der blev interneret i lejre.
Allerede tidligt fik verden viden om nazisternes massemord på jøder, og fra 1942 kom der stadig flere beretninger om udryddelseslejre. Da omfanget af lejrene blev kendt efter krigen, gav det europæerne et samvittighedsproblem, ikke mindst i lyset af den lange historie med jødeforfølgelse og den manglende håndtering af flygtningeproblemet efter nazisternes magtovertagelse i 1933. Det tilskyndede dem til at støtte oprettelsen af en jødisk stat i Palæstina, hvortil de overlevende europæiske jøder kunne migrere i stedet for at blive integreret i de økonomisk kriseramte europæiske stater.
I 1946 blev den Anglo-Amerikanske Undersøgelseskomité nedsat af Storbritannien og USA. Den skulle finde løsninger på, hvad der skulle ske med de flere hundredetusinder af holocaust-overlevende og andre fordrevne jøder i Europa.
Komiteen gennemførte høringer og bl.a. den senere verdenskendte arabiske historiker Albert Hourani advarede om, at oprettelse af en jødisk stat i Palæstina ville føre til et nyt stort flygtningeproblem i Mellemøsten. Konsekvensen ville blive hundredtusinder af fordrevne palæstinensere i de arabiske lande, påpegede han og understregede, at det ville destabilisere landene.
Komiteen havde lyttet til Hourani, for den pegede på netop dette problem og anbefalede, at der maksimalt skulle gives certifikater til 100.000 jøder til indvandring i Palæstina. USA’s præsident Harry S. Truman godkendte med det samme efter rapportens offentliggørelse antallet på 100.000, men ignorerede de øvrige anbefalinger om, at lande i Europa burde repatriere de øvrige flygtninge.
Trumans udmelding skabte krise i forholdet mellem USA og Storbritannien, og en ny regeringskommission, Morrison-Grady, blev nedsat. Den nåede frem til at foreslå en delingsplan af Palæstina med en lille jødisk stat, hvortil 100.000 med det samme kunne immigrere, og oprettelse af en arabisk stat, som Storbritannien skulle administrere. Forslaget blev afvist, og under forløbet udtrykte Truman for første gang officielt sin støtte til oprettelse af en jødisk stat i Palæstina.
Kommentarer (2)
skrev Ahmet Cakici
Kære Lars.
Hvornår kan vi forvente at både forskere, Dansk presse og politikere ligger de politiske og andre holdninger til side og kalder en skovl for en skovl.
Forskerne glemmer at menneskeliv er mere værd end alt andet, derfor ville jeg ønske, at du kunne nævne: Hvor mange hundrede Palæstinenser Israel har dræbt bare i år 2023 indtil den 7. Oktober.
Omkring 4500 børn helt ned til vugge alderen og mindst 3500 kvinder er blevet dræbt og 27000 såret af Israelske bomber på 35 dage.
At Lars Løkke lige skimtede igennem hvordan Hamas var valgt inden han kalder et fri og fair Folke valgt politisk parti for terror organisation, i stedet for afslutter sin støtte til terror organisationen PKK og deres slægt, Man bliver ikke mindre terrorist ved at skifte navn fra PKK til YPG eller noget andet.
Selvom den Danske og de vestlige presse har vidst at det var Israelsk militær der har bombet og skudt de største antal israeler den 7. Oktober, har de ikke holdt sig tilbage med at opdigte løgne og NARRET selve HM Dronning Magrethe til at tage til synagogen i København til mindehøjtidelighed for de ca. 1400 Dræbte Israelere.
Selv Israelsk avis skriver at det er israelsk militær helikoptere der har bombet og dræbt de fleste Israelere den 7. Oktober.
30 Overordnede Rabbiner har givet Benjamin Netanyahu grønt lys til at Israelske Jøder, hellere end gerne også må DRÆBE ikke jødiske børn og kvinder.
Kan du som forsker give os læsere en forståelig forklaring på hvad forskellen på Benjamin Netanyahu og Hitler foruden at de begge to er mordere.
svarede Lars Erslev Andersen
Mange tak for din kommentar! Leksikonartikler bør tilstræbes at være nøgterne samt fakta- og kildebaserede. Det gælder ikke mindst i den historiske og aktuelle konflikt i Palæstina. Hverken fagkonsulent eller forfatter eller for den sags skyld leksikonredaktionen har som sådan mulighed for at fælde juridiske domme. Skønt, som det nævnes i slutningen af artiklen, mange stater vurderer, at Israel i den aktuelle konflikt begår krigsforbrydelser i Gaza, kan forfatteren ikke, uanset om hun/han måtte være enig eller uenig i dette, fastslå sin egen vurdering af dette forhold som en kendsgerning. Der må afventes en international og uvildig undersøgelse, hvor dette spørgsmål tages op og fældes dom over. Når det er sket, bør det naturligvis refereres i opslaget. Heldigvis er der tale om online redaktion, hvilket betyder, at opslaget løbende kan redigeres og opdateres med nye fakta og udviklinger. Venlig hilsen, Lars
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.