Mazar-i Sharif, by i det nordlige Afghanistan ca. 50 km fra grænsen til Usbekistan; 267.100 indb. (2012). Byens berømte Blå Moské og tilhørende gravmæle; det er et betydningsfuldt pilgrimssted for både shia- og sunnimuslimer.

Faktaboks

Etymologi
Navnet er dari for 'helgenens grav'; ifølge folketroen ligger Ali ibn Abi Talib, profeten Muhammeds fætter og svigersøn, begravet i byen.

Byen er landets fjerdestørste by og et vigtigt center for handel, industri og politik nord for Kabul. Omegnen er blandt de mest frugtbare i landet; her dyrkedes tidligere bomuld, korn og frugt med kunstvanding fra Balkhfloden, men opiumsdyrkning er blevet udbredt siden 1990'erne. Efter det kommunistiske styres sammenbrud i 1992 var Mazar-i Sharif under Abdul Rashid Dostums kontrol, indtil byen, som den sidste af de afghanske storbyer, blev erobret af Taleban i 1998.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig